Facader

Vi istandsætter også ubehandlede og malede facader. Til ubehandlede pudsede facader anbefaler vi silikat-maling. Til tidligere malede facader er vi gode til at pejle os ind på, hvilke produkter der tidligere er brugt – så vi kan vurdere den nødvendige behandling.

Facader

Vi istandsætter også ubehandlede og malede facader. Til ubehandlede pudsede facader anbefaler vi silikat-maling. Til tidligere malede facader er vi gode til at pejle os ind på, hvilke produkter der tidligere er brugt – så vi kan vurdere den nødvendige behandling.

Hvis Deres facade skal renoveres, er det vigtigt, at vi finder ud af, hvilket produkt facaden er behandlet med tidligere – hvis den tidligere er behandlet. Hvis facaden er malet med en murmaling, skal den så vidt muligt have murmaling igen. Står facaden i rå puds eller er malet med silikatmaling, anbefaler vi at fortsætte med samme behandling og give den silikatmaling igen. Deres facade kan også være lavet i træ. Her er det igen vigtigt at finde ud af, hvilket produkt der er brugt. Har facaden fået almindelig træbeskyttelse? Eller er det malet med linoliemaling? Til tidligere malede facader er vi gode til at pejle os ind på, hvilke produkter der tidligere er brugt, så vi kan vurdere den nødvendige behandling

5 gode råd fra malermesteren

Planlæg dit arbejde og lav et budget

Lav evt. en grundig beskrivelse af dit projekt og gå fx ned og tal med farvehandleren om priser, materialer, værktøj og lign. – eller ring til os! Så kan du overskue økonomien undervejs.

Rens dit værktøj efter brug

For at bevare penslens holdbarhed er det kun penselhårene, der skal stå i vand eller penselrens og ikke hele penslen. Når du har renset penslen og skal opbevare den, må du aldrig lade den hvile på hårene, da den bliver skæv og unøjagtig at male med.

Ryd løbende op undervejs

Fx afrenset tapet på gulvene eller filtrester, så du ikke træder det rundt alle vegne og skader omgivelserne.

Afdæk gulve med pap og tape

Hvis du skal afrense lofter for kridt eller vægge for tapet, så læg plastik oven på pappen, da du så nemt kan folde det sammen og smide det ud.

Vurder underlaget

Vær omhyggelig med at vurdere om der evt. er kridt under maling på lofterne, farvede pletter på tapetet bag skabet eller sengen. Hvis det ikke håndteres og behandles korrekt, kan det forlænge og fordyre arbejdsopgaven.

Udtalelser fra kunder

Byggesagen Damhus Have

"

Alberto var entrepriseleder hos Sander og Dam på byggesagen Damhus Have, hvor jeg var projektchef. Vi havde derfor et tæt samarbejde i denne periode, hvor Alberto fra start til slut udviste stor engagement med fokus på fremdrift og kvalitet. Alberto var løsningsorienteret og præsterede faglig kompetence også i tilspidsede situationer op til del afleveringer grundet sin lange karriere i malerfaget og som leder. Med disse ord, kan jeg varmt anbefale Alberto til at stå i spidsen for malerentrepriser af enhver størrelse.

"

Marketenderiet

"

Dageløkke Maleren vandt opgaven om at male Marketenderiet i Valby. Det var en stor opgave, som vi vidste krævede både tid og dygtighed. Valget faldt på Alberto og hans team, fordi at de dels forstod opgaven bedst, dels fordi at de gav os de bedste indspark til valg af farver og maling og så var de selvfølgelig også konkurrencedygtige. Resultatet blev fuldstændig som håbet – et fantastisk resultat med masser af positive kommentarer til følge fra både kollegaer og kunder.

"

info@dageløkkemaleren.dk

Kontakt